Selvomsorg

Når jeg som psykolog får lov at være sammen med andre mennesker i det, som er i deres liv, og som har fået dem til at række ud, spørger de næsten altid efter redskaber.
Jeg forstår dem godt. Hvordan er man med det, som er, når det er vanskeligt og opleves ubærligt?
Så snart livet strammer til, er det et vanvittig godt spørgsmål, og det er ikke mærkeligt, at vi nærmest kan synes lidt besatte af at få redskaber.
Vi – fordi det er gået op for mig, at det er muligt at se på mit eget liv som én lang søgen efter måder at være med det, der er, når det, der er, er svært.