At være med det, der er

Blogindlæg om det at være pårørende til alvorlig kræftsygdom

“At være med det, der er. Det er et af de steder, hvor min faglige praksis som psykolog og min meditative træning som menneske mødes.
Selvom det lyder floskelagtigt og ligetil, er de fleste af os supertrænede til alt andet end netop at være med det, der er. Jeg er i hvert fald.
Når jeg som psykolog får lov at være sammen med andre mennesker i det, som er i deres liv, og som har fået dem til at række ud, spørger de næsten altid efter redskaber.
Jeg forstår dem godt. Hvordan er man med det, som er, når det er vanskeligt og opleves ubærligt?
Så snart livet strammer til, er det et vanvittig godt spørgsmål, og det er ikke mærkeligt, at vi nærmest kan synes lidt besatte af at få redskaber.
Vi – fordi det er gået op for mig, at det er muligt at se på mit eget liv som én lang søgen efter måder at være med det, der er, når det, der er, er svært.

Og så skete det her. I 2021 og bogstaveligt talt som lyn fra en klar himmel:
Dér. Mærk det der. Han tog min hånd og lagde den lige der, hvor onkologerne snart gav ham ret; det der, det er kræft. Den er tilbage.
Jeg husker fuldstændig, hvor vi var, hvordan sekundet ændrede alt. Alt…. “

Jeg har skrevet et blogindlæg på Kontemplation.dk om det at være ved siden af alvorlig sygdom. Læs hele teksten her.