Con amore

Sorg er hjemløs kærlighed er en af Bent Falks mange sætninger. Jeg vil vove at være uenig med
ham, selvom tidspunktet måske ikke er helt fair. Den sorg, der har ramt mig med beskeden om, at
teolog og psykoterapeut, supervisor og træner – Bent Falk – ikke er her mere, er alt andet end
hjemløs. Det er kærlighed, og den bor for altid i hjertet. I hjertet og i livet sammen med en stor
taknemmelighed over den generøsitet, Bent mødte mig med. Den viser sig i mange aspekter af mit
liv nu her mange år efter, at jeg var i mesterlære hos ham. Som ringe i vandet har mødet med Bent
Falk sat bevægelser i gang, der ikke sjældent klinger med både over morgenmaden og i min
psykologpraksis. Siden jeg var 17 år og fik hans lille bog At være der, hvor du er, vidste jeg, at jeg
ville lære noget af ham. Som en anden Jakob ved vadestedet hang jeg fast og kæmpede med ham,
indtil han velsignede mig og sagde ”nu er du gammel nok” og jeg begyndte i hans træningsgruppe.
Bent var ikke til takkerunder, og ve den, der kom for skade at kaste sig ud i den slags. Con amore
sagde han, når jeg undrede mig over hans generøsitet mod mig. Jeg tog imod. Var en ihærdig og
ilter elev, der hele tiden ville mere. Nogle gange til hans slet skjulte irritation. Han mente ikke, at
det var en god idé, at jeg pauserede teologistudiet og begyndte forfra på psykologi for at blive
psykolog. Det mente jeg – som en frugt af at have taget hans medicin så helhjertet, var jeg
kommet så meget til mig selv, at end ikke min mesters modvilje kunne stoppe mig i at følge min
trang til at finde endnu mere mening og sammenhæng. For alt er jeg dybt taknemmelig.
Con amore kære Bent Falk.

Trust your love to move you