Life is a choice.
Anxiety is not a choice.
Either way you go, you will have problems and pain.
So your choice here is not about whether or not to have anxiety.
Your choice is whether or not to live a meaningful life.
Steven C. Hayes
ANGST
Angst for ikke at være god nok eller for at skade andre. Angst for døden eller for livet. Angst for at der sker ens elskede noget. Angst for at være syg. Angst for at blive afvist, afsløret eller svigtet. Angst for at fejle. Angst for ikke at have kontrol. Angst for fremtiden. Angst for åbne pladser. Angst for lukkede rum. Angst for ensomhed. Angst for mange mennesker. Angst for transportmidler. Angst for…
Der er faktisk ingen grænser for, hvad den menneskelige hjerne kan bekymre sig om og blive angst for. Og der er heller ingen grænser for hjernens kreative måder at forsøge at beskytte sig på. Desværre er mange af strategierne ikke hensigtsmæssige på længere sigt. Jo mere vi prøver at blive fri for angst, jo mere kan den komme til at fylde. Ønsket om at kontrollere og undgå angsten kan komme til at diktere store dele af vores liv.
Angstbehandlingen handler derfor om at øge din opmærksomhed på, hvordan de anvendte strategier virker i forhold til at undgå, at angsten skal ødelægge vigtige dele af livet. Dermed handler det ofte om at opdage, at en del af strategierne faktisk blot forværrer angsten og følelsen af at være begrænset og låst fast. Behandlingen vil derfor handle om at lære andre måder at håndtere angsten på, sådan at det ikke er angsten, der skal sætte dagsordenen, men dig selv.
we were always in survival mode
long after we didn´t need to be
- habit
Rupi Kauer
STRESS
Stress, belastningsreaktion eller udbrændthed. Det kan have mange navne, når vi pludselig ikke kan det, vi plejer at kunne. Når krop og sind siger fra.
Stress er udtryk for belastning
Stress kan psykologisk defineres som oplevelsen af at være under pres. Fysisk kan det ses som summen af alle de udfordringer, der gennem lang tid har tæret på systemet. Ofte fokuserer vi på den sidste udløsende episode, der fik bægeret til at flyde over, men stress er ofte en belastning, der er opbygget over længere tid.
Jeg har solid erfaring med at hjælpe mennesker med at navigere, når systemet slår fra og fortæller os, at der er noget, der ikke hænger sammen – også når det ikke umiddelbart er tydeligt, hvad der udløser stressresponsen.
Stress som en naturlig respons
I daglig tale forveksles stress ofte med det at have travlt. Travlhed kan være en stressfaktor, men er ikke det samme som stress. Stress er helt basalt en reaktion på en belastning. Uanset, hvad der udgør det belastende pres, er responsen biologisk set den samme. Stressresponsen er noget af den ældste og mest indgroede adfærd. Stressreaktioner er derfor som udgangspunkt ikke farlige eller usunde. Det en del af en velfungerende menneskes adfærd at kunne gå i alarmberedskab og handle hurtigt og effektivt, når der er brug for det.
Biologisk begynder stress i hjernen, hvor der træffes beslutninger om, hvorvidt det, vi oplever lige nu, er alarmerende. Opfatter hjernen det som en fare, gør den kroppen klar til kamp og flugt. Nogle gange er det tydeligt, hvad vi er på vagt over for. Andre gange kan stressresponsen blive udløst uden, at vi er bevidste om, hvad der belaster os. Terapien kan da være med til at klargøre, hvilke elementer i livet, der medvirker til stress. Det er helt afgørende for at kunne handle på det.
Kortvarig og langvarig stress
Kortvarig stress, der efter en intens periode med arbejdsopgaver eller følelsesmæssig påvirkning går over igen, er nødvendig og en hjælp til at håndtere livets udfordringer.
Det er først, når kroppen forbliver i alarmberedskab over en længere periode, at vi taler om usund stress. Langvarig stress har problematiske følger for krop og sind, bl.a. en øget risiko for at udvikle depression, angst og hjertekarsygdomme. Stressresponsen er kodet ind i alle dele af kroppen for at gøre den klar. Når vi oplever langvarig stress, har det derfor en enorm effekt på hele kroppen og systemet.
Symptomer på stress
Stressrelaterede symptomer kan være koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, svigtende evne til at håndtere opgaver, som normalvis er helt uproblematiske, manglende overblik, uoverkommelighedsfølelse og irritabilitet, nedsat lyst og interesse, angst, tristhed og isolationstendens. Bliver stressresponsen langvarig, er der stor risiko for, at den nedsatte funktionsevne begynder en negativ spiral, så alle livsområder efterhånden lider under alarmberedskabet. Det kan også ske, at de fysiske symptomer viser sig i form af smerter, problemer med fordøjelsen, søvnproblemer og mere alvorlige problemer med at fungere og tænke klart. Både private og arbejdsrelaterede relationer har også en tendens til at lide under stressresponsen, hvilket igen trækker i den forkerte retning.
Der er hjælp at hente
Jeg har erfaring med alle aspekter af stressbehandling. Både den akutte “her-og-nu”-plan og det efterfølgende arbejde med at finde ud af, hvad der kalder på opmærksomhed og forandring. Der vil typisk være rammer og relationer i det ydre, hvad enten det er privat eller arbejdsmæssigt, som kræver justeringer. Måske for en periode eller måske mere permanente prioriteringer. Her vil vi arbejde med at udforske dine værdier. Hvad skal være styrende for dit liv? Hvordan kan du indrette dig, så belastningen mindskes og livskvaliteten øges? Ikke sjældent kommer der uventede indsigter og muligheder op, når man gennemgår en sådan krise.
Sygemelding?
Der er forskellige perspektiver på, hvorvidt sygemelding er det, der skal til, når mennesker oplever stress. Min erfaring er, at langt de fleste mennesker, der henvender sig med symptomer på stress, har brug for konkret og akut hjælp til at håndtere udfordringerne her og nu. Hjælp til at finde ud af, hvad der udløser reaktionerne. Hjælp til at finde måder at håndtere hverdagen lige nu og her, og hjælp til at finde mere langsigtede løsninger. De fleste vil efter kortere eller længere tid vende tilbage til normal trivsel igen, ofte uden eller med få ugers sygemelding.
Samtidig oplever jeg også, at nogle mennesker har været så fysisk og psykisk belastede over meget lang tid, når de opsøger hjælp, at en del af behandlingen er en periode med ro fra de sædvanlige stressfaktorer. Her kan systemet i samspil med behandlingen regenerere, før det er muligt gradvist at vende tilbage til normal funktion og arbejdsopgaver igen. Efter en tid vil en del af behandlingen her være hjælp til en gradvis tilbagevenden til arbejdet igen fra hel eller delvis sygemelding. I denne fase kan det være meget brugbart at have støtte til at ændre adfærd og holde balancen, når der igen skrues op for udfordringerne, og stressresponsen naturligt vil vækkes let igen.
Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser psykologisk, socialt og helbredsmæssigt, og derfor er det vigtigt at reagere, når man opdager, at stressresponsen ikke går over efter kort tid. Der er hjælp at hente og min erfaring er, at tidlig indsats virkelig gør en forskel.
i meassure my self-worth
by how productive i´ve been
but no matter
how hard i work
i still feel inadequate